2020
Så er planen ved at være lagt for uge 32
3/8 Mandag:Aalborg - Kulhusene. via Molslinjen
4/8 Tirsdag: Kulhusene København.
5/8 Onsdag: København blandt andet med besøg hos Alan Lymand
6/8 Torsdag: København - Tåsinge.
7/8 Fredag: Tåsinge - Horsens
8/8 Lørdag: Horsens - Silkeborg
9/8 Søndag: Silkeborg - Aalborg.
10/8 Mandag : AFSLAPNING
alt i alt ca. 1000 km
Dette er den planlagte tur. nu må vi så se om det også bliver sådan at det kommer til at forløbe sig.
2 august
Søndag aften.
Under forberedelserne af turen. Skulle vi ind og fylde luft på dækkende.
Men det skulle vise sig at jeg havde et problem, remhjulet havde flyttede sig på akslen og gik nu i mod skjoldet ved motoren. Så løsningen var at jeg måtte have alt ud af ellerten, batterierne ud, remstrammer af, løsne remhjulet flytte det nogle centimer til Venstre på trækakslen. Sætte et spændebånd på så den ikke kan rykke sig igen. Og montere det hele igen. Ca 2-2 1/2 time og vi kunne fylde den med pakkenelliker igen.
3 august - Mandag
Dages rute er gået fra Aalborg - Hadsund - Aarhus - Odden - Vig - Holbæk - kulhuse
Vi lage ud hjemmefra kl 6 i morges mod Hadsund, men nåede ikke længere end til omkring kongerslev, så ville den gule ikke køre længere
Så ind til siden. Efter 10-15 min fandt jeg ud af at det var BMS’en der drillede. Så jeg frakoblede den og videre det gik. Og vi nåede til Hadsund hvor vi ladede, nu kun med 30 amp på den gule ( unden BMS virker den indbyggede lader ikke ).
Fra Hadsund kørte vi til Randers hvor vi ladede ved arresten. Igen en times tid.
Det sidste stykke fra Randers til Aarhus også uden nogen problem, men vi nåede ikke at lade inden vi kørte ombord på færgen som vi ellers havde planlagt. Og vi kunne ikke få lov at lade om bord til trods for at de reklamerer med at det kan mand
Men det var noget med at der var helt fyldt.
Så da vi kom til Odden måtte vi starte med at lade, og resten af turen er gået uden problemer.
201 km fra 6 morgen til 6 aften inc 1,25 time på færgen.
Alt i alt ganske fornuftigt
Billeder fra hvert ladestop og fra færgen samt den flotte solnedgang vi så.
4 august - Tirsdag morgen i kulhuse
Fladt hjul for første gang i de 5 år jeg har kørt ellert
Så nu er jeg på jagt efter at få det lappet ( ny slange og montering )
4 August Tirsdag
Dagen i dag blev meget anderledes end planlagt.
Som jeg skrev tidligere i dag så så var jeg punkteret da vi skulle af sted mod auderød. Så af med hjulet og afgang fra kulhuse til Frederikssund jeg blev kørt af vores vært i kulhuse.
I Frederikssund lykkes det at finde en slange i T-HANSEN og så ud til quickpoint for at få det lappet. Og herefter tilbage til Kulhuse, vi var tilbage i kulhuse ved 13 tiden og håbede at vi stadig kunne nå at komme til Auderød, men da vi åbnede bagagerummet var dækket flat igen. Så tilbage til T-HANSEN og efterfølgende Quickpoint. Slangen blev skiftet og hjulet blev lagt i vand i et stykke tid for at tjekke at det var tæt.
Nu tilbage til kulhuse, og monter hjulet. Vi fik frokost og var nu klar til at køre, men klokken var blevet 16 og dermed for sent at køre til Auderød.
Derfor gik turen mod snostrup for at besøge Johnny, men vi nåede ikke en gang til Jægerspris så var hjulet flat igen.
Nu valgte jeg at ringe til Johnny som kom med et andet hjul. Og vi kunne nu køre ned til dem.
Her var de så venlige at invitere på aftensmad og ved 21 tiden gik det mod København. Vi ankom ved Scandic Falkoner uden flere problemer og nu står begge ellerter i parkerings kælderen og lader fra et 220v stik.
5 august - Onsdag
Dagen i dag startede ud fra scandic falkoner. Ud til Alan Lyman for at hilse på ham og fruen. Her fik vi så også skiftet slange på den fælg fra i går, fik lavet BMS i den. Det var rigtigt hyggeligt og omkring middags tid kørte vi derfra. Vi kom dog ikke langt inden BMS igen stod af i den gule nå men jeg slog den fra igen.
Og vi kørte til Refshaleøen og fik frokost der. Herefter kørte til de klassiske turist steder som Christiania Holmen operahuset, Christansborg, den lille havfrue og sidst men ikke mindst Amalienborg.
Da vi så skulle køre derfra, ville den hvide ikke køre så den måtte op på trailer og tilbage gik det til Alan. Det viste sig dog kun at at være en sikring der var gået i den hvide og der var hurtig fikset.
Så var det den gules tur, her kunne Alan konstatere at det var en ledning der var knækket og kortsluttede BMS så det brændte af. Så en ny ledning blev trukket og BMS fikset. Og den gule var klar. Vi blev ved dem og gav pizza, hvilket ikke var for meget med alt den hjælp som vi har fået i dag. Vi kørte tilbage til hotellet ved 20 tiden. Og nu vil vi slappe af med en god dansk film.
Alt i alt en rigtig hyggelig dag.
6 august - Torsdag
Vi kørte fra hotellet her til morgen for at køre til tåsinge. Men er ikke nået længere en til Køge så knækkede min kæde
Det lykkes mig at finde en ny i Køge og efter nogle timer så den er nu skiftet og det må siges at det ikke er nemt når man står midt i et kryds på ringvejen.
vi lader på Køge torv. Vi er nu nød til at ligge planerne om og køre over Storebælt da det vil spare os for spodsbjerg - Tårs færgen.
Efter episoden med kæden i Køge og ladning på Køgetorv gik turen til Sorø her kom vi til CLEVER ladestander som desværre var optaget, og vi fik at vide at de andre i byen var lagt ned. Så vi kørte til Slagelse sygehus og satte til ladning der, mens vi gik ind på sygehuset for lige at få os vasket lidt ( og skiftet t-shirt) efter den operation med kæden trængte jeg gevaldigt. Desværre er min thisen lader nu begyndt at drille så den hvide kunne kun lade med 22 ampære ikke de 40 som ellers.
Nå men vi fik lidt strøm og efter en times tid blev vi enige om at køre til Bilka så vi kunne få noget aftensmad og fortsætte ladningen. Efter yderligere en time gik turen til Q8 tæt på Storebæltsbroen for lige at toppe op inden vi skulle over broen.
Efter en times tid kørte vi til bestalingsanlægget og over broen det gik. Man er ikke i tvivl om at ellerten er et let og livligt køretøj når man kommer op på toppen af broen. Men alt gik som det skulle og vi kørte fra ind mod Nyborg.
Her mødte vi med Lars Roland Andersen som var kørt os i møde og vi fulgtes hjem ham for at jeg kunne lade den hvide inde det sidste stykke til tåsinge. Jeg har nu lånt en ekstra lader af Lars så vi i morgen igen skulle kunne lade hurtigt.
Her kl 23,15 landede jeg så ved vores bed’n’breakfast. Godnat for i dag
7. august - Fredag
Afgang fra tåsinge ca. kl 10 efter en dejlig morgenmad på BnB.
Turen gik til Jyske Bank Arena i Odense. Mens vi ladede der kom direktøren fra arena og snakkede med os, og tog et billede af ellerterne mens de ladede der. Ellers lå vi på græsset og slappede af.
Efter odense gik turen mod Middelfart, men grundet varmen måtte vi tage et ekstra lille pitstop og spise lidt koldt. vi ladede på havnen i Middelfart mens vi gik op og spiste.
Vi valgte at køre over den gamle Lillebæltsbro en rigtig hyggelig tur. Næste stop var Vejle hvor vi lige skulle handle lidt i Føtex.
Sidste stop i dag er en BnB i Horsens
Alt i alt ca 150 varme kilometer på de danske landeveje i dag.
Og heldigvis ikke nogen problemer
8. august - Lørdag
Efter en dejlig morgenmad på BnB gik turen til fængslet i Horsens. Et spændende stop som godt kan anbefales.
Da vi havde brugt et par timer her gik turen til Brædstrup hvor vi tog vores frokost mens vi ladede ved biblioteket, vi tog en typisk ellert frokost kaffe fra elkedlen, pizza fra i går og koldt vand fra vandhanen. Det sidste var meget tiltrængt i denne varme.
Vi ladede en times tids og kørte så videre til Silkeborg ned på havnen og nyde synet af hjelen.
Op på torvet og parkere, nyde en dejlig gå tur på gågaden.
Herefter kørte vi ud til Færgegaarden hvor min søn bor og hvor vi skal overnatte i nat.
Ikke en lang tur i dag kun ca. 50 km, og eneste problem var at der gik en sikring. I øvrigt samme sikring som ovre ved Amalienborg.
Alt i alt en rigtig god dag
9. august Søndag
Dagen i dag startede i Silkeborg med en god morgenmad hos Min søn. Herfra gik turen til Mammen for at besøge Keld Oldenburg Sølvsten. Det var en stille og rolig tur gennem det midtjyske landskab. Hos Keld fik en en rigtig god frokost, hvorefter at Keld og jeg kørte ud til han’s lager for at finde en bolt som var faldet af den gule ellert. Som altid et flot syn derude og en masse dejlig nørdet snak.
Efter mammen gik turen til Randers, her havde vi afsat tid til at komme ud på Harraldsvej hvor fabrikken oprindeligt lå, det var sjovt at se at der stadig den dag i er de gamle stik fra personale parkering af ellert.
Vi var også forbi der hvor den første ellert forhandler holdt til samt nede ved kommunen hvor den sidste lader som var dedikeret til ellerter er tilbage
Efter vores rundtur i Randers kørte vi til graceland og spiste en god bøf.
Sidste stop i Randers var ved Randers Regnskov for at lade.
Tiden løb lidt fra os så nu slapper vi af på Hadsund BnB inden turen går de sidste km til Aalborg i morgen.
10 august - Mandag
I dag er det en uge siden at vi kørte fra Aalborg og vi er nu kommet helskindet tilbage til Aalborg. Turen i dag var kun på va 35 km, Hadsund - Aalborg
Det har været en dejlig tur med mange gode oplevelser samt noge udfordringer.
937,5 km i alt på de danske landeveje. Det har virkeligt lært mig noget om hvad man kan komme ud for og hvilke ting/værktøj der er en nødvendighed at have med på de helt lange ture +1000 km.
Det har været spændende at opleve alle de menesker man møder og snakker med. Både ved ladepladserne men også på BnB.
F.eks. Var der et par som boede på samme BnB som os i går, de er på cykeltur fra Hjallerup til København.
Eller ham i Randers med en gammel Volvo Amazone på trailer der havde ude kørt ræs, men da selvfølgeligt lige skulle hen og se vores fine ellerter.
Sådan kan jeg blive ved, danmark er nu et dejligt land.
Her til sidst skal jeg ikke glemme de dejlige ellert folk som vi har været rundt ved. Som også har taget rigtigt godt imod os. Og hjulpet når det har været nødvendig. Tudsind tak for det.
Nu glæder jeg mig endnu mere til det engang bliver muligt at tage turen tværs over USA.
Jeg håber i har nydt at læse lidt om vores tur, Ris, ros, ideer og kommentar må gerne skrives i kommentar feltet.